Hvorfor svarer en pige aldrig tilbage på Tinder? Jeg får ikke særlig mange matches på Tinder, så hver gang jeg gør, overvejer jeg nøje, hvordan jeg skal starte samtalen. Har prøvet både korte og lange beskeder; fx hvor jeg stiller et åbent spørgsmål som "Hvis du var en superhelt, hvilke superkræfter ville du så have?" eller kommenterer på enten deres billeder eller profiltekst. Alligevel oplever jeg gang på gang, at pigen aldrig svarer tilbage. Hvorfor? Jeg ved godt, at I bliver bombarderet med beskeder konstant, men i og med at vi har matchet, må man da antage, at hun har en vis interesse? Og er det en god idé at skrive en opfølgende besked nogle dage efter (hvis hun nu ikke har set beskeden)? Fx plejer jeg at skrive "Ingen superkræfter? :("

Thansen, 26
25-08-2017. Kl. 07:26

Du skal være logget ind for at kunne skrive

Vis:

Måske har hun matchet med rigtig rigtig mange andre og selvom hun i sin tid matchede med dig, fordi hun måske var i tvivl, så har nogle af de fyre hun hellere vil have måske matchet og derfor er du ikke interessant mere, og på tinder er den accepterede måde at afvise på at ikke svare.

Synes det lyder fint at du er kreativ med spørgsmålene. Dog ville jeg nogle gange bare foretrække et helt almindeligt personligt spørgsmål, men sådan er man jo forskellig. Gør hvad du føler for.

Uden at være fordomsfuld eller dømme dit udseende, oplever jeg i hvert fald selv at mine mest attraktive venner har størst succes med tinder fordi det er et mere overfladisk medie end andre datingsider. Har du overvejet andre datingsider?

Enit , 23 år 25-08-2017. Kl. 08:17
Er du enig?
  • 7
  • 1
Se 5 tidligere kommentarer

Thansen, nu har jeg været on and off på tinder længe, og min erfaring er, at hvis du vil have en chat i gang, så er det mest effektive at skrive noget om et af hendes billeder eller hendes profiltekst. Hvis hun ikke har noget du kan kommentere på, ville jeg bare smide en "Hey, du ser sød ud, har du lyst til at mødes over en kop kaffe?", selvom det kun er omkring 1/5 som svarer på den. Dog vil jeg sige at mine bedste dates uden sammenligning har været dem, hvor jeg har inviteret dem ud i første besked. Det er langt mere spændende at lære en pige at kende i virkeligheden, hvor der også er mimik, kropssprog, energi og det bliver mere flydende i forhold til en chat, der ofte har mere interviewform.

HamDenAnden, 23 år 25-08-2017. Kl. 21:43

Du skal være logget ind for at kunne skrive

Jeg kender rigtig mange som bruger tinder som tidsfordriv - både mænd og kvinder. Som swiper og får match, men aldrig skriver med nogen, og kan gå flere dage eller uger uden at bruge det.

Personligt så hvis du skrev og spurgte mig om det med superkræfter, så ville jeg i hvert fald svarer dig! For det er både sjovt og noget man kan få en god samtale om + jeg er lidt af en nørd :b. Og hvis en fyr skriver til mig først, og jeg ikke vil skrive med ham, plejer jeg at slette det match med det samme. Og hvis jeg skriver til en fyr og han ikke svarer indenfor en uge, så sletter jeg ham.

Men man kan være meget uheldig med tinder, og andre kan være vild heldige.

nyligsingle, 23 år 25-08-2017. Kl. 13:05
Er du enig?
  • 5
  • 3

Jeg vil give nyligsingle ret. Der er meget held involveret. Jeg føler ikke at det er et særligt velinformeret valg der afgører om jeg svarer på en besked eller siger ja til at mødes. Jeg tror ikke at der er noget i vejen med dine beskeder.

Grunde til at jeg ikke svarer: 1) Der var en anden som var hurtigere. Hvis jeg er ved at aftale en date skriver jeg ikke med andre i mellemtiden. 2) Jeg er ikke lige på tinder den dag. 3) Nogen gange er tinder lige lovlig spændende for mig og jeg kan finde på at chicken out et par dage.

Det virker til at mænd skal arbejde hårdere end kvinderne på tinder. Forstår ikke helt hvorfor, men tror ikke at man skal tage det personligt.

Kvinde, 32 år 26-08-2017. Kl. 20:23

Du skal være logget ind for at kunne skrive

Ugens quickie

Retningsliner

Husk at tale pænt til hinanden, ik? Det er mere nice for alle.

Vi fjerner indlæg, som:

  • taler grimt og personligt om andre
  • indeholder links til billeder af andre end dig selv. Hvis vi mistænker, at personen på billedet ikke har givet tilladelse til det, så fjerner vi det. No questions asked. 
  • kun har til hensigt at reklamere for kommercielle produkter
  • har et sprogbrug, der ikke er passende
  • ikke overholder loven 
  • bare er nederen og ikke bidrager til en positiv debat

Er du uenig i en kommentar, så giv den en thumbs down. Brug kun "Rapportér", hvis det strider imod disse.

Brugere, der gentagne gange ignorerer advarsler, vil blive blokeret.

Har I spørgsmål eller kommentarer, så skriv endelig til os på digital@benjamin.dk

 

 

Du skal være logget ind for at kunne skrive